Zoneterapi

Zoneterapi i Allerød

Hvad er Zoneterapi?

Jeg har lært traditionel kinesisk zoneterapi (TKZ), som tager udgangspunkt i den Traditionelle Kinesiske Medicin (TKM/TCM).

Det betyder at jeg spørger ind til en masse symptomer, der kan relatere sig til evt. energimæssige ubalancer i organerne. Efter at have stillet en diagnose, vil jeg så sammensætte en behandling evt. kombineret med både akupunktur og massage, med henblik på at genskabe energimæssig balance i kroppen.

På fødderne er en masse reflexzoner som relaterer sig til forskellige steder på kroppen. Ved at påvirke disse zoner, påvirker man derved bestemte steder på/i kroppen, en slags refleksterapi, hvorved en normaliserende effekt iværksættes.

Jeg er Registreret Zoneterapeut RAB, hvilket betyder at du muligvis kan få betalt dele af dine udgifter til zoneterapi, via din Sundhedsforsikring. Spørg i dit forsikringsselskab. Pr. d. 1. januar 2009 giver Sygeforsikringen Danmark tilskud til zoneterapi. Spørg på klinikken, hvordan og hvor meget der gives i tilskud.

feet

Lidelser

Zoneterapi bliver brugt til behandling af akutte og kroniske sygdomstilstande samt til smertelindring og forebyggende behandling.

Det gælder for eksempel:

Led- og muskelsmerter
Stress
Fordøjelsesproblemer
Allergi
Migræne
Idrætsskader

Zoneterapi bliver også brugt til at forebygge sygdom og fremme livskvalitet.

Efter behandling på klinikken, er det naturligt, at kroppen begynder at reagere anderledes, end du er vant til.

Disse reaktioner er signaler om, at organismen er
begyndt at arbejde på at genoptage sine normale velafbalancerede funktioner og dermed, at behandlingen har sat noget i gang.

Oftest vil behandlingen resultere i lindring og veltilpashed, men følgende reaktioner er slet ikke unormale:

  • Træthed
  • Prikkende fornemmelse i kroppen
  • Kortvarig utilpashed
  • Kortvarig svimmelhed eller kvalme
  • Stærkt lugtende urin/afføring
  • Midlertidige menstruationsforstyrrelser
  • Midlertidig opblussen af sygdomme og evt. ”gamle” skavanker

Sørg for at hvile meget og drik rigeligt med vand (helst kogt), så de stoffer, der frigøres i organismen, kan blive skyllet ud.

Lægeordineret behandling må ikke ændres eller stoppes uden lægens tilladelse.

Zoneterapiens formål

Zoneterapi er en behandlingsform, hvis formål er at genoprette balancen i kroppen og dermed give lindring og forøget velvære.

Sådan får du zoneterapi i Allerød

Klinik Wellness ligger på Amtsvej 15, i centrum af Allerød.

Du kan finde telefonnummer og email på kontakt siden, eller du kan benytte Online Booking siden og bestille din næste tid til zoneterapi i Allerød.

Back to top