Violet

Spiritualitet – samvittighed – overblik i livet – filosofi

Farvens tema: Evne til storhed i tanke som handling – Åndelig indsigt – Spiritualitet og hengivelse til det guddommelige

I balance: har evnen til stor mental og spirituel styrke. De er MEGET visionære og evner at føre visionerne ud i livet. De er pionerer i ordets bogstaveligste forstand. Nogle af vor tids største personligheder findes i denne farve.

I ubalance: udtrykker sig gennem hovmod og tyranni. De kan være sygeligt fanatiske og evner at lede til masseforførelse med deres mentale og spirituelle styrke.

Udseende: Meget karismatiske mennesker med en dragende, inspirerende udstråling. De klæder sig ofte vovet, vulgært og dekadent eller også meget elegant, stiligt og ekstravagant.

Job: Terapeut, forfatter, forsker, religiøs / åndelig leder, kunstner, designer, arkitekt, indenfor medieverden. Violette er ofte selvstændige, de har svært ved at arbejde for andre.

Fritid: Alt hvad der er inspirerende: bøger, film, spændende bekendtskaber.

Kærlighed: I kærlighed som i øvrige livsområder er de violette uforudsigelige, intense, glødende og inspirerende. De nyder ofte avanceret sex, og kan være meget krævende seksuelt.

Kendetegn: Den der tænker stort vinder stort er den violettes motto. Violette personer har stor mental og spirituel styrke, de er meget visionære og evner at føre visionerne ud i livet. De er denne verdens pionerer og store filosoffer. Ude af balance kan den violette personlighed lede til masseforførelse og fanatisme.

Styrk den violette energi: Tænk stort, se ikke begrænsninger. Klæd dig dyrt og ekstravagant. Læs bøger om store personligheder.

Dæmp den violette energi: Brug den røde farve, som med sin tunge jordbundne egenskaber virker dæmpende på den højt vibrerende violette energi. Rød hjælper violette mennesker til at bevare jordforbindelsen, og til at mærke sig selv som et fysisk menneske af kød og blod. Dyrk sport og få noget ordentligt at spise, kroppen har ligeså meget brug for føde som sjælen.

Back to top