Fysiurgisk Massage

Hvad er massage?

Fysiurgisk massage er en gammel massageform, som er blevet brugt af mennesker helt tilbage til det gamle
Ægypten (10.000 år før vor tidsregning) og i Romerriget, der strakte sig langs alle lande omkring Middelhavet.

Senest er den blevet sat i system i Frankrig under navnet “Svensk Massage”.

Mennesket har i århundreder intuitivt forstået, at hænders berøring af kroppen kan fremkalde dybe ændringer i krop og sjæl. Længe før man blev afhængig af medikamenter og højt udviklet teknologi til sygdomsbekæmpelse, anvendte man massage til at helbrede både fysiske og sjælelige lidelser ofte sammen med urter og planteudtræk.

Massage har en stor positiv virkning på muskulaturen samt kroppens bløde væv. Massage hjælper til med at fjerne spændinger og give muskler smidighed igen, forbedre blodcirkulationen og hjælper således blodkarsystemet med at bringe ilt og næringsstoffer til celler og væv samt de indre organer.

Massage nedbryder affaldsstoffer, der er ophobet i muskler, og medvirker samtidig til at opløse og fjerne dem, ligesom massage påvirker lymfesystemet, således at vævsvæsken får ny næring og ilt og affaldsstoffer fjernes.

Nervesystemet stimuleres af massage. Massage er modgift mod stress og de stressrelaterede sygdomme kroppen udsættes for. Ved at bruge f.eks. massage gendannes den energi, der er blevet brugt på stress og kroppens naturlige lægende proces sættes i gang.

Meddelelse om en opbygning sendes gennem kroppens netværk af nerver. Herved sker en gavnlig ændring til de vitale organer. Sind og følelser falder til ro og vores helhedsfornemmelse genoprettes.

Fysiurgisk massage er en dybdegående massage på de enkelte muskler, deres udspring og hæfte. Massagen skaber en balance i kroppens muskler, organer, kredsløb og immunforsvar, og virker smertelindrende selv på ømme og overbelastede muskler.

Den fysiurgiske massage er bygget op på et grundlag af en række forudsætninger. Kroppen består af energi, som kan mærkes via massage. Energiopbygningen sker gennem åndedrættet og stofskiftet. Krop og sjæl er uløseligt forbundne kar. Følelsesmæssige problemer kan ses og mærkes i kroppen som energistandsninger (overspændthed, kulde, uro, stivhed).

Energistandsningerne kan ændres ved massage, bevidstgørelse og bearbejdelse. Følelsesmæssige ændringer er kun vedvarende, når der ses og mærkes en kropslig ændring.

Massagen fremmer afspændingsprocessen, og den indre harmoni samt hjælper kroppen til at helbrede sig selv.

Fysiurgisk Massage
Fysiurgisk Massage

Hvilke typer massage tilbydes?

Fysiurgisk kropsmassage
(20 min. 50 min. eller 80 min.)

Er en dybdegående massage, der kan forebygge og afhjælpe infiltrationer, løsne anspændte muskler, øge blodcirkulationen, fjerne væskeansamlinger i kroppen, virke på fordøjelsessystemet og forbedre åndedrætsmønstret samt medvirke til fysisk og psykisk velvære.

Ansigtsmassage

Er en tryk ansigtsmassage, der bevirker at alle spændinger i hele ansigtet afslappes. Der bruges ikke olie eller creme til denne ansigtsmassage.

Bindevævsmassage

Giver en flot ryg uden urenheder. Bindevævsmassage er også effektivt mod appelsinhud (cellolite) på lårene.

Venepumpemassage

En god massage, der gives for at stimulere klapperne i venepumpen og dermed kredsløbet.

Idrætsmassage

Massage af de hyppigste idrætsskader pådraget ved bl.a. løb, fodbold, håndbold, tennis og badminton

Lymfedrænage
Meget blid massage af lympekarrene der hjælper til med at få lymfen pumpet ud af lymfesystemet og over i blodbanen. Denne type massage er specielt god, hvis man har fået bort-opereret større eller mindre dele af lymfeknuderne.
Gravid massage m. specialbriks

Blid massage af overanstrengte led som ankler, knæ, hofteled, bækkenled, ryg/læn, samt drænage af vand i kroppen.

Massagens formål

Gennem massagen lærer du at slappe af, så kroppens stresstilstand aftager.

Når en muskel masseres, smidiggøres de tykke og spændte muskelfibre, der før lukkede for blodomløbet, således at der nu løsnes op for spændingen og sørges for fri blodgennemstrømning.

Musklen kan nu komme af med de ophobede affaldsstoffer, mens iltoptagelsen også bedres. Sådan fjernes spændingerne lidt efter lidt, og smerte aftager.

Ved myoser/infiltrationer eller evt. træningsømhed kan massagen også have en gavnlig virkning. Desuden kan massagen bruges som udspænding eller afspænding.

Ved meget spændte muskler, hvor udstrækning ikke alene kan afspænde musklen, kan massagen også have en gavnlig virkning.

Hvad er årsagerne til muskelsmerter?

Der findes forskellige årsager til muskelsmerter. Den hyppigste årsag er overbelastning af musklerne. Det kalder man træningsømhed.

En meget hyppig form for muskelsmerter er træningsømhed, som opstår dagen eller andendagen efter kraftigt eller uvant muskelarbejde. Smerten og ømheden forsvinder af sig selv i løbet af cirka en uge.

Man bruger ofte betegnelser som triggerpunkter, myoser eller muskelinfiltrationer, hvis man har muskelsmerter og samtidig ømhed i et lille eller relativt afgrænset område. Det kan eksempelvis være
i skulder, nakke eller underarm.

Ved stramme eller spændte muskler har man ofte nedsat bevægelighed i leddene, hvilket så betyder at sener og ledbånd kan blive ømme og overbelastet. Massage og udspænding kan være effektivt i disse tilfælde.

Hvem er særligt udsat for muskelsmerter?

Der er ikke noget, der tyder på, at muskelsmerter er arvelige. Langvarige muskelsmerter i eksempelvis nakke og skuldre ses hyppigere hos personer, som i årevis har haft følgende arbejdsbelastninger:

  • Ensidigt gentaget arbejde, for eksempel ved en computer.
  • Gentagne hurtige eller kraftfulde løft af armene.
  • Fastlåst arbejdsstilling og stillestående arbejde.
  • Psykisk stresset arbejdssituation, manglende indflydelse på arbejdet eller på anden måde dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Muskelsmerter ses dog meget hyppigt, uden nogen af disse forhold kan påvises.

Sådan får du Fysiurgisk Massage i Allerød
Klinik Wellness ligger på Amtsvej 15, i centrum af Allerød.

Du kan finde telefonnummer og email på kontakt siden, eller du kan benytte Online Booking siden og bestille din næste tid til Fysiurgisk Massage i Allerød.

Book En Tid Her