Stress

Tegn og symptomer på stress

Det er ikke alt stress der er dårlig for os. De fleste mennesker ville finde et liv i afslappet ro utroligt kedeligt, da det ville være fri for de mere livlige – og dermed stressfremkaldende – følelser af glæde, spænding, opstemthed og den berusende følelse af succes og fremgang.

Og mange stressede begivenheder er lykkelige som f.eks. at blive gift, blive forfremmet eller få et barn. Alligevel er det vigtigt, at ”god stress” også opløses og ikke får lov til at hobe sig op.

Stressniveau

Vi reagerer alle forskelligt på stress. Nogle mennesker kan klare et højere stressniveau end andre – de trives faktisk med det. Andre påvirkes let og er længe om at komme sig. Hvert enkelt menneske har sin egen ”elastiske grænse”, der er det punkt, hvor den skade, stress forårsager på kroppen, er uoprettelig.

I 1960’erne arbejdede Thomas H. Holmes og Richard H. Rahe på The University og Washington School of Medicine, hvor de udarbejdede en liste over de mest almindelige begivenheder, kaldet ”livsændringer”, der fremkaldte væsentlig stress.

Hver begivenhed fik point efter sin virkning. De fandt, at de fleste mennesker, der fik for mange point over en periode på tolv måneder, havde vanskeligt ved at klare stress, deres evne til at slappe af var forringet og sandsynligheden for at de blev syge, var steget.

Hvad er dit stressniveau?

Læg dine stress-point sammen og læg et passende tal til for eventuelle begivenheder i livet, der giver dig stress, men som ikke er med på listen.

50-100 point – lavt stressniveau.

Tæt på 100 point er der en stigning på 10 % i risikoen for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.

200-300 point – højt stressniveau.

Der er en stigning på 35-50 % i risikoen for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.

100-200 point – moderat stressniveau.

Der er en stigning på 10-35 % i risikoen for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.

Over 300 point – meget højt stressniveau.

Der er yderst stor sandsynlighed for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.

Holmes og Rahes tabel over ”livsændringer”

Point
Grad
Begivenhed
100
1
Partners død
73
2
Skilsmisse
65
3
Separation
63
4
Fængselsophold
63
5
Familiemedlems død
53
6
Personlig tilskadekomst
50
7
Ægteskab
47
8
Afskedigelse fra arbejde
45
9
Ægteskabelig forsoning
45
10
Pension
44
11
Familiemedlems ændrede sundhedstilstand
40
12
Graviditet
39
13
Seksuelle problemer
39
14
Nyt medlem af familien
39
15
Tilpasning til arbejde
39
16
Ændrede økonomiske vilkår
37
17
Nær vens død
39
18
Skift til nyt arbejdsfelt
35
19
Ændring af antallet af skænderier med partner
33
20
Stort huslån
29
21
Barn, der rejser hjemmefra
29
22
Problemer med svigerforældre
28
23
Personlig succes
26
24
Partner begynder/afslutter arbejde
26
25
Begynder/afslutter arbejde
25
26
Ændrede boligforhold
24
27
Ændring i personlige vaner
23
28
Problemer med arbejdsgiver
20
29
Ændringer i arbejdstider eller arbejdsforhold
20
30
Boligskift
20
31
Skoleskift
19
32
Ændrede fritidsaktiviteter
19
33
Ændrede kirkelige aktiviteter
18
34
Ændrede sociale aktiviteter
17
35
Lille huslån
16
36
Ændrede søvnvaner
15
37
Ændring i antallet af familiesammenkomster
15
38
Ændring i spisevaner
13
39
Ferie
12
40
Jul
11
41
Mindre lovovertrædelse

Bearbejdet efter Holmes and Raheøs Life Change Index, Journal of Psychosomatic Research , 1967,
Volume 11, pp. 213-218 © Pergamon Press

Et stort antal sygdomme er forbundet med stress og samtidig kan tilstedeværelsen af forskellige tegn og symptomer vise, at et menneskes stressniveau er alt for højt.

Det enkelte menneske reagerer forskelligt på stress, men hvis man hyppigt kommer ud for fire af de tegn og symptomer i hver af de nedenstående kategorier eller lejlighedsvis otte af dem, er det sandsynligt, at man har brug at arbejde med afslapningstekniker for at reducere sit stressniveau.

Psykiske tegn
  • Irritabilitet og/eller pirrelighed
  • Følelse af nedtrykthed
  • Intolerance overfor andre og/eller sig selv
  • Aggressivitet og/eller vrede
  • Mistænksomhed
  • Gør et stort nummer ud af små ting
  • Rastløshed og/eller impulsivitet
  • Anspændthed
  • Bekymring over mindre ting
  • Fortvivlelse
  • Manglende koncentration og /eller hukommelsestab
  • Følelse af frustration
  • Følelse af panik
  • Mareridt eller urolige drømme
  • Følelse af at være udstødt
  • Tøver med at træffe beslutninger
  • Græder hyppigt
  • Manglende interesse for sex
  • Følelse af manglende kontrol
  • Ulogisk bekymring og/eller frygt
Adfærdsmæssige tegn
  • Ryger mere
  • Drikker mere alkohol
  • Tager mere medicin
  • Mere tilfældig sex
  • Spiser for meget
  • Tvangstanker angående slankekur eller indtagelse af afføringsmidler
  • Skærer tænder
  • Tics ved øjet
  • Trommer med fingre eller fødder
  • Rynker panden
  • Bider negle
  • Klør hovedbunden eller leger med håret
  • Går op og ned af gulvet
  • Overdreven interesse for tid
  • Mangel på interesse i eget udseende
  • Mangel på humoristisk sans
  • Tiltagende sløvhed
  • Tilbøjelig til at komme ud for ulykker
  • Vanskeligt ved at falde i søvn
  • Vanskeligt ved at falde i søvn igen
  • Vanskeligt ved at vågne
Fysiske tegn
  • Hovedpine
  • Tør mund og/eller hals
  • Fordøjelsesbesvær
  • Kvalme
  • Sommerfugle i maven
  • Forstoppelse
  • Tager på eller taber sig usædvanligt meget
  • Diaré
  • Forøger eller mister appetitten usædvanligt meget
  • Mavesår
  • Hudproblemer – eksem, nældefeber, udslæt
  • For højt blodtryk
  • Hjertebanken
  • Spænder i brystet
  • Sveder meget og/eller har koldsved
  • Hurtig eller uregelmæssig vejrtrækning
  • Stigende udbrud af allergier
  • Hyppige forkølelser eller influenza
  • Præmenstruel spænding (PMS)
  • Impotens eller frigiditet
Sådan får du Konsultation
Klinik Wellness ligger på Amtsvej 15, i centrum af Allerød.

Du kan finde telefonnummer og email på kontakt siden, eller du kan benytte
Online Booking siden og bestille din næste tid til konsultation

Book En Tid Her