Tegn og symptomer på stress
Det er ikke alt stress der er dårlig for os. De fleste mennesker ville finde et liv i afslappet ro utroligt kedeligt, da det ville være fri for de mere livlige – og dermed stressfremkaldende – følelser af glæde, spænding, opstemthed og den berusende følelse af succes og fremgang.
Og mange stressede begivenheder er lykkelige som f.eks. at blive gift, blive forfremmet eller få et barn. Alligevel er det vigtigt, at ”god stress” også opløses og ikke får lov til at hobe sig op.
Stressniveau
Vi reagerer alle forskelligt på stress. Nogle mennesker kan klare et højere stressniveau end andre – de trives faktisk med det. Andre påvirkes let og er længe om at komme sig. Hvert enkelt menneske har sin egen ”elastiske grænse”, der er det punkt, hvor den skade, stress forårsager på kroppen, er uoprettelig.
I 1960’erne arbejdede Thomas H. Holmes og Richard H. Rahe på The University og Washington School of Medicine, hvor de udarbejdede en liste over de mest almindelige begivenheder, kaldet ”livsændringer”, der fremkaldte væsentlig stress.
Hver begivenhed fik point efter sin virkning. De fandt, at de fleste mennesker, der fik for mange point over en periode på tolv måneder, havde vanskeligt ved at klare stress, deres evne til at slappe af var forringet og sandsynligheden for at de blev syge, var steget.
Hvad er dit stressniveau?
Læg dine stress-point sammen og læg et passende tal til for eventuelle begivenheder i livet, der giver dig stress, men som ikke er med på listen.
50-100 point – lavt stressniveau.
Tæt på 100 point er der en stigning på 10 % i risikoen for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.
200-300 point – højt stressniveau.
Der er en stigning på 35-50 % i risikoen for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.
100-200 point – moderat stressniveau.
Der er en stigning på 10-35 % i risikoen for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.
Over 300 point – meget højt stressniveau.
Der er yderst stor sandsynlighed for at udvikle en sygdom i løbet af de næste 2 år.
Holmes og Rahes tabel over ”livsændringer”
Bearbejdet efter Holmes and Raheøs Life Change Index, Journal of Psychosomatic Research , 1967,
Volume 11, pp. 213-218 © Pergamon Press
Et stort antal sygdomme er forbundet med stress og samtidig kan tilstedeværelsen af forskellige tegn og symptomer vise, at et menneskes stressniveau er alt for højt.
Det enkelte menneske reagerer forskelligt på stress, men hvis man hyppigt kommer ud for fire af de tegn og symptomer i hver af de nedenstående kategorier eller lejlighedsvis otte af dem, er det sandsynligt, at man har brug at arbejde med afslapningstekniker for at reducere sit stressniveau.
Psykiske tegn
- Irritabilitet og/eller pirrelighed
- Følelse af nedtrykthed
- Intolerance overfor andre og/eller sig selv
- Aggressivitet og/eller vrede
- Mistænksomhed
- Gør et stort nummer ud af små ting
- Rastløshed og/eller impulsivitet
- Anspændthed
- Bekymring over mindre ting
- Fortvivlelse
- Manglende koncentration og /eller hukommelsestab
- Følelse af frustration
- Følelse af panik
- Mareridt eller urolige drømme
- Følelse af at være udstødt
- Tøver med at træffe beslutninger
- Græder hyppigt
- Manglende interesse for sex
- Følelse af manglende kontrol
- Ulogisk bekymring og/eller frygt
Adfærdsmæssige tegn
- Ryger mere
- Drikker mere alkohol
- Tager mere medicin
- Mere tilfældig sex
- Spiser for meget
- Tvangstanker angående slankekur eller indtagelse af afføringsmidler
- Skærer tænder
- Tics ved øjet
- Trommer med fingre eller fødder
- Rynker panden
- Bider negle
- Klør hovedbunden eller leger med håret
- Går op og ned af gulvet
- Overdreven interesse for tid
- Mangel på interesse i eget udseende
- Mangel på humoristisk sans
- Tiltagende sløvhed
- Tilbøjelig til at komme ud for ulykker
- Vanskeligt ved at falde i søvn
- Vanskeligt ved at falde i søvn igen
- Vanskeligt ved at vågne
Fysiske tegn
- Hovedpine
- Tør mund og/eller hals
- Fordøjelsesbesvær
- Kvalme
- Sommerfugle i maven
- Forstoppelse
- Tager på eller taber sig usædvanligt meget
- Diaré
- Forøger eller mister appetitten usædvanligt meget
- Mavesår
- Hudproblemer – eksem, nældefeber, udslæt
- For højt blodtryk
- Hjertebanken
- Spænder i brystet
- Sveder meget og/eller har koldsved
- Hurtig eller uregelmæssig vejrtrækning
- Stigende udbrud af allergier
- Hyppige forkølelser eller influenza
- Præmenstruel spænding (PMS)
- Impotens eller frigiditet
Sådan får du Konsultation
Klinik Wellness ligger på Torvestrædet 6, 2.sal, i centrum af Allerød.
Du kan finde telefonnummer og email på kontakt siden, eller du kan benytte
Online Booking siden og bestille din næste tid til konsultation