Det er ikke alt stress der er dårlig for os. De fleste mennesker ville finde et liv i afslappet ro utroligt kedeligt, da det ville være fri for de mere livlige – og dermed stressfremkaldende – følelser af glæde, spænding, opstemthed og den berusende følelse af succes og fremgang.

Og mange stressede begivenheder er lykkelige som f.eks. at blive gift, blive forfremmet eller få et barn. Alligevel er det vigtigt, at ”god stress” også opløses og ikke får lov til at hobe sig op.

Vi reagerer alle forskelligt på stress. Nogle mennesker kan klare et højere stressniveau end andre – de trives faktisk med det. Andre påvirkes let og er længe om at komme sig. Hvert enkelt menneske har sin egen ”elastiske grænse”, der er det punkt, hvor den skade, stress forårsager på kroppen, er uoprettelig.

I 1960’erne arbejdede Thomas H. Holmes og Richard H. Rahe på The University og Washington School of Medicine, hvor de udarbejdede en liste over de mest almindelige begivenheder, kaldet ”livsændringer”, der fremkaldte væsentlig stress.

Hver begivenhed fik point efter sin virkning. De fandt, at de fleste mennesker, der fik for mange point over en periode på tolv måneder, havde vanskeligt ved at klare stress, deres evne til at slappe af var forringet og sandsynligheden for at de blev syge, var steget.